

Bygninger som denne gamle gård bygget i slutningen af det 18. århundrede har altid en ganske særlig og egen charme.
Det skyldes for en stor del, at der er kælet for detaljerne, hvilket den moderne arkitektur finder malplaceret eller det skyldes den usædvanlige højde i rummene. Men før man rigtig kan nyde bygningen, er der en hel del møje og besvær, der skal klares.
I dette tilfælde var facaden og specielt fugerne i facaden påfaldende på en negativ måde set med kyndige øjne. På grund af den manglende horisontalspærring havde den indtrængende fugt taget meget hårdt på fugerne. Selve murværket viste omfattende salpeterudslag, hvilket gjorde en større sanering af facaden nødvendig.
For at sanere facaden måtte vi fjerne de gamle, ødelagte fuger og erstatte dem med nye. Efter en rengøring af murværket kunne vi sikre facaden mod yderligere vejrbetinget fugt ved hjælp af et vandafvisende middel. Til sikring mod opstigende fugt i murværket blev den defekte horisontalspærring erstattet af en efterfølgende horisontalspærring i form af plader af rustfrit stål. De indvendige vægflader blev genopbygget med en saltlagrende saneringspuds.
Den nye benyttelse af gården som en stort anlagt beboelsesejendom ser i dette tilfælde ud til at være blevet en succes uden begrænsninger.
De solide tætninger og yderligere holdbare saneringstiltag får bygningen til at fremstå i upåklagelig stand i lang tid.